Om vores website
Skrevet af Ulrik Gerdes   
Onsdag, 12. oktober 2011 00:00

Der arbejdes løbende på at udvikle indholdet

lascaux_lille

Websitet tager sig pænt ud, men det tager tid at få det hele på plads og alting til at fungere. Jeg har henad vejen skullet lære at bruge et content management system (CMS), og nogle forskellige firnurlige tillægsprogrammer til systemet, fx dét der skal sende nyhedsbreve ud fra websitet.

Jeg arbejder med et system der hedder Joomla! (inklusive udråbstegnet). Det er et såkaldt Open Source produkt, dvs. noget som ikke er udviklet af fx Apple, Microsoft, IBM eller andre store, kommercielle softwarehuse, men i en kreds af it-nørder som synes det er sjovt. Desværre, vil jeg sige, for det volder mig mange værkværdige og ofte tidsrøvende problemer.

Og jeg er begyndt at forstå hvorfor de store softwarehuse er blevet så store (og så velhavende): De laver gode, bundsolide produkter som er til at have med at gøre, og som er gennemtestede for diverse uhensigtsmæssigheder og fejl.

Det er Joomla! absolut ikke testet for, og jeg har en skummel mistanke om at udviklerne mener, at det ligefrem er en charme, finesse eller kvalitet ved dette Open Source produkt, at det er så råt og ustyrligt?

diver

Og at der måske findes en bagtanke: "Hvis vi nu laver noget råddent software, som er så kringlet at have med at gøre at det kun er os selv der kan finde ud af at håndtere det, og samtidig bilder folk ind at vi har gjort det i en ædel kamp mod de store softwarehuses monopoler og griskhed, så har vi sikret os arbejde resten af vores dage...".

Det vil måske virke, men ikke ret længe. Og slet ikke i et lægefagligt miljø som længe har sat fokus på brugervenligheden af it-systemer!

Senest opdateret: Mandag, 17. oktober 2011 00:44